Leitura na versão VTD - Danés

http://biblia.email/dvtd/Mar/2

Mar 2 Compartilhar

1
Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme.
2
Og der samledes mange, så at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem.
3
Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev båren af fire.
4
Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpå den værkbrudne lå.
5
Og da Jesus så deres Tro, siger han til den værkbrudne: "Søn! dine Synder ere forladte."
6
Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:
7
"Hvorfor taler denne således.? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?"
8
Og Jesus kendte straks i sin Ånd, at de tænkte således ved sig selv, og sagde til dem: "Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter?
9
Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Stå op, og tag din Seng, og gå?
10
Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," siger han til den værkbrudne:
11
"Jeg siger dig: Stå op, tag din Seng, og gå til dit Hus!"
12
Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, så de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: "Aldrig have vi set noget sådant."
13
Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem.
14
Og da han gik forbi, så han Levi, Alfæus's Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op og fulgte ham.
15
Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte også
16
nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de så, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: "Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!"
17
Og da Jesus hørte det, siger han til dem: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere."
18
Og Johannes's Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og sige til ham: "Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisæernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?"
19
Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? Så længe de have Brudgommen hos sig kunne de ikke faste.
20
Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste på den Dag.
21
Ingen syr en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap på det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul.
22
Og ingen kommer ung Vin på gamle Læderflasker; ellers sprænger Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges såvel som Læderflaskerne; men kom ung Vin på nye Læderflasker!"
23
Og det skete, at han vandrede på Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.
24
Og Farisæerne sagde til ham: "Se, hvorfor gøre de på Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?"
25
Og han siger til dem "Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?
26
Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav også dem, som vare med ham?"
27
Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.
28
Derfor er Menneskesønnen Herre også over Sabbaten."
Leitura na versão VTD - Danés
Livro
Capítulo
Versículo*
Sugestiones

* Exemplos:
1
1.3.6.20
1-5
1.3-5
3-6.10

Bíblias/Bibles
Únete a nuestra comunidad
Facebook
Twitter