Psa 79Psa 80Psa 81Rom 1.18-32Psa 79
1
Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;
2
de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;
3
deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;
4
vore Naboer er vi til Hån, vore Grander til Spot og Spe.
5
Hvor længe vredes du, HERRE - for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?
6
Udøs din Vrede på Folk, der ikke kender dig, på Riger, som ikke påkalder dit Navn;
7
thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.
8
Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er såre ringe,
9
Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!
10
Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!
11
Lad de fangnes Suk nå hen for dit Åsyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,
12
lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Hånen, de viser dig, Herre!
13
Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt!
Psa 80
2
Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner på Keruber,
3
for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse!
4
Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
5
HERRE, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn?
6
Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål.
7
Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os.
8
Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
9
Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den;
10
du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet;
11
Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker;
12
den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden.
13
Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf?
14
Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!
15
Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok,
16
for Skuddet, din højre planted!
17
Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel!
18
Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig!
19
Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!
20
HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
Psa 81
2
Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
3
istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
4
stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
5
Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
6
han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
7
"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
8
I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.
9
Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
10
En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
11
Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
12
Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
13
Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
14
Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
15
Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
16
Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
17
jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"
Rom 1
18-32
18
Thi Guds Vrede åbenbares fra Himmelen over al Ugudelighed og Uretfærdighed hos Mennesker, som holde Sandheden nede ved Uretfærdighed;
19
thi det, som man kan vide om Gud, er åbenbart iblandt dem; Gud har jo åbenbaret dem det.
20
Thi hans usynlige Væsen, både hans evige Kraft og Guddommelighed, skues fra Verdens Skabelse af, idet det forstås af hans Gerninger, så at de have ingen Undskyldning.
21
Thi skønt de kendte Gud, så ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve tåbelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket.
22
Idet de påstode at være vise, bleve de Dårer
23
og omskiftede den uforkrænkelige Guds Herlighed med et Billede i Lighed med et forkrænkeligt Menneske og Fugle og firføddede og krybende dyr.
24
Derfor gav Gud dem hen i deres Hjerters Begæringer til Urenhed, til at vanære deres Legemer indbyrdes,
25
de, som ombyttede Guds Sandhed med Løgnen og dyrkede og tjente Skabningen fremfor Skaberen, som er højlovet i Evighed! Amen.
26
Derfor gav Gud dem hen i vanærende Lidenskaber; thi både deres Kvinder ombyttede den naturlige Omgang med den unaturlige,
27
og ligeså forlode også Mændene den naturlige Omgang med Kvinden og optændtes ideres Brynde efter hverandre, så at Mænd øvede Uterlighed med Mænd og fik deres Vildfarelses Løn, som det burde sig, på sig selv.
28
Og ligesom de forkastede af have Gud i Erkendelse, således gav Gud dem hen i et forkasteligt Sind til at gøre det usømmelige,
29
opfyldte med al Uretfærdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed;
30
Øretudere, Bagvaskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige; Pralere, opfindsomme på ondt, ulydige mod Forældre,
31
uforstandige, troløse, ukærlige, ubarmhjertige;
32
- hvilke jo, skønt de erkende Guds retfærdige Dom, at de, der øve sådanne Ting, fortjene Døden, dog ikke alene gøre det, men også give dem, som øve det, deres Bifald.
