1

Påmind dem om at underordne sig Øvrigheder og Myndigheder, at adlyde, at være redebonne til al god Gerning.

1

Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon, vor elskede og Medarbejder,

2

ikke at forhåne nogen, ikke være stridslystne, men milde, og udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.

2

og til Søsteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menigheden i dit Hus;

3

Thi også vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begæringer og, mange Hånde Lyster, vi levede i Ondskab og Avind, vare forhadte og hadede hverandre.

3

Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

4

Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighed åbenbaredes,

4

Jeg takker min Gud altid, når jeg kommer dig i Hu i mine Bønner,

5

frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens Bad og Fornyelsen i den Helligånd,

5

efterdi jeg hører om din Kærlighed og den Tro, som du har til den Herre Jesus og til alle de hellige,

6

som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,

6

for at din Delagtighed i Troen må blive virksom for Kristus i Erkendelse af alt det gode, som er i eder.

7

for at vi, retfærdiggjorte ved hans Nåde, skulde i Håb vorde Arvinger til evigt Liv.

7

Thi stor Glæde og Trøst har jeg fået af din Kærlighed, efterdi de helliges Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!

8

Den Tale er troværdig, og derom vil jeg, at du skal forsikre dem, for at de, som ere komne til Tro på Gud, skulle lægge Vind på at øve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.

8

Derfor, endskønt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale dig det, som er tilbørligt,

9

Men hold dig fra tåbelige Stridigheder og Slægtregistre og Kiv og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugtesløse.

9

så beder jeg dig dog hellere for Kærlighedens Skyld, sådan som jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange;

10

Et kættersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges Påmindelse,

10

jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus,

11

da du ved, at en sådan er forvendt og synder, domfældt af sig selv.

11

ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig både for dig og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage,