1

HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!

2

Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

3

Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.

4

Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.

5

Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.

6

Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.

7

Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.

8

Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.

9

Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

10

Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

11

De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.

12

Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

13

Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.

14

De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

15

Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

16

Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

17

Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

18

For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.

19

Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.

20

Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

21

Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!

22

Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende? I det tredivte År på den femte dag i den fjerde Månde da jeg var bandt de landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen åbnede sig, og jeg skuede Syner fra Gud.