Psa 90Psa 91Psa 92Psa 93Rom 5.1-11Psa 90
1
Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.
2
Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
3
Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"
4
Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
5
Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
6
ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
7
Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
8
Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
9
Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
10
Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
11
Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
12
At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
13
Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
14
mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
15
Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!
16
Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
17
HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
Psa 91
1
Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
2
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
3
Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
4
han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
5
Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
6
ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
7
Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;
8
du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
9
(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
10
Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
11
thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;
12
de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;
13
du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.
14
"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
15
kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:
16
med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"
Psa 92
2
Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,
3
ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed
4
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!
5
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
6
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!
7
Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.
8
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
9
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
10
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!
11
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
12
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
13
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
14
plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;
15
selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft
16
for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.
Psa 93
1
HERREN har vist, han er Konge, har iført sig Højhed, HERREN har omgjordet sig med Styrke. Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
2
Din Trone står fast fra fordum, fra Evighed er du!
3
Strømme lod runge, HERRE, Strømme lod runge deres Drøn, Strømme lod runge deres Brag.
4
Fremfor vældige Vandes Drøn, fremfor Havets Brændinger er HERREN herlig i det høje!
5
Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide på, Hellighed tilkommer dit Hus, HERRE, så længe Dagene varer!
Rom 5
1-11
1
Altså retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Krist,
2
ved hvem vi også have fået Adgang ved Troen til denne Nåde, hvori vi stå, og vi rose os af Håb om Guds Herlighed;
3
ja, ikke det alene, men vi rose os også af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,
4
men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Håb,
5
men Håbet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligånd, som blev given os.
6
Thi medens vi endnu vare kraftesløse, døde Kristus til den bestemte Tid for ugudelige.
7
Næppe vil nemlig nogen dø for en retfærdig - for den gode var der jo måske nogen, som tog sig på at dø -,
8
men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu vare Syndere.
9
Så meget mere skulle vi altså, da vi nu ere blevne retfærdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.
10
Thi når vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans Søns Død, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ved hans Liv,
11
ja, ikke det alene, men også således, at vi rose os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have fået Forligelsen.
