30

Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

31

Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".

32

Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

33

I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.

34

Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.

35

Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.

36

Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

37

Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,

38

og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.

39

I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig.

40

Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.

41

Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

42

men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.

43

Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.

44

Hvorledes kunne I tro,I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?

45

Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.

46

Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig,

47

Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?"