Pro 12Pro 13Gal 4.21->Gal 5.1-15Pro 12
1
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
2
Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
3
Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
4
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
5
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
6
Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
7
Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
8
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
9
Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
10
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
11
Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
12
De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
13
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
15
Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
16
En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18
Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19
Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
22
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
23
Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
24
De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25
Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27
Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
28
De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde. 21Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
28
På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
Pro 13
1
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.
2
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.
3
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.
4
Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.
9
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.
10
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.
11
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.
12
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13
Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.
14
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
15
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16
Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.
17
Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18
Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.
19
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.
20
Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.
21
Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.
22
Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23
På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
Gal 4
21->
21
Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
22
Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
23
Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
24
Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
25
Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
26
Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
27
Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."
28
Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
29
Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.
30
Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."
31
Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
Gal 5
1-15
1
Til Friheden har Kristus frigjort os. Så står nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Åg!
2
Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder.
3
Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven.
4
I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Nåden.
5
Vi vente jo ved Ånden af Tro Retfærdigheds Håb.
6
Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.
7
I vare godt på Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?
8
Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.
9
En liden Surdejg syrer hele Dejgen.
10
Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er.
11
Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvor for forfølges jeg da endnu? Så er jo Korsets Forargelse gjort til intet.
12
Gid de endog måtte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!
13
I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!
14
Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal elske din Næste som dig selv."
15
Men når I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!
