http://biblia.email/dvtd/Mat/17/1-13
Mat 17
A Transfiguração
1
Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg.
2
Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
3
Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.
4
Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en."
5
Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: "Denne er min Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!"
6
Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtede såre.
7
Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: "Står op, og frygter ikke!"
8
Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene.
9
Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: "Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde."
10
Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?"
11
Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette alting.
12
Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem."
13
Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen.
Reading in version VTD - Danish