1

Men om Tid og Time, Brødre! have I ikke nødig, at der skrives til eder;

2

thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.

3

Når de sige: "Fred og ingen Fare!" da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly.

4

Men I, Brødre! I ere ikke i Mørke, så at Dagen skulde overraske eder som en Tyv.

5

Thi I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens eller Mørkets Børn.

6

Så lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os våge og være ædrue!

7

Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere berusede om Natten.

8

Men da vi høre Dagen til, så lader os være ædrue, iførte Troens og Kærlighedens Panser og Frelsens Håb som Hjelm!

9

Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse ved vor Herre Jesus Kristus,

10

som døde for os, for at vi, hvad enten vi våge eller sove, skulle leve sammen med ham.

11

Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I også gøre.