Psa 119.113-176Rom 11.25-36Psa 119
113-176
113
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116
Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117
Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122
Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130
Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131
Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132
Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145
Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146
Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147
Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
148
Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
156
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166
Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169
Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170
Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
171
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173
Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175
Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176
Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud. *19/c0 Salme 120
Rom 11
25-36
25
Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;
26
og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
27
og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."
28
Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;
29
thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
30
Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
31
således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del.
32
Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle.
33
O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
34
Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?
35
eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor?
36
Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.
